Skip navigation

Tag Archives: virkningshistorie

Måtte alt godt blive realisme med tiden.

Litteraturvidenskaben ynder at påvise, at der går spor fra tekst til tekst. Men som regel befinder litteraten sig et sted mellem den konkrete dokumentering af det direkte eller bearbejdede citat og en helt overordnet påvisning af at tekster har fællestræk: Han arbejder med en forestilling om en form for påvirkning direkte fra tekst til tekst.

Når litterater mener at kunne påvise påvirkning, bruger de deres specialiserede viden om litteratur, og det nærsyn specialiseringen mig meget bekendt forårsager, til at gøre en bred samtale smal. Litteraten gør litteraturens anliggende med hele verden til et anliggende med det lille hjørne af verden, han er specialiseret i.