Skip navigation

Tag Archives: selvforståelse

På nettet er der steder, hvor mænd skriver til andre mænd og beskriver sig selv. Af og til skriver de noget, man måske ellers ikke læser. Og det er nogle gange spændende.

Færdes man, som jeg, i nogle af de reservater mænd har skabt på internettet, danner der sig et billede af, hvordan tidens mandlige selvforståelse ser ud. Her kan man læse, hvordan mænd beskriver sig selv mand til mand. Det følgende replikskifte er fra reservatet.

Spørgsmål: “Hvad er sex for dig?”

Svar: “Jeg har sex med kvinder for at bevise overfor mig selv, at jeg kan, men når har jeg sex med smukke kvinder, bliver det for at bevise overfor andre mænd, at jeg kan”.

Bliver man anfægtet af udsagnet, farer man sikkert også hurtigt vild mellem de spørgsmål, anfægtelsen rejser. Giver man citatet til mennesker omkring de tyve, hæfter de sig ved, at udsagnet er en maskeret selvfremhævelse: Den der siger sådan siger også, at han regelmæssigt har sex med kvinder, og at han også fra tid til anden har sex med smukke kvinder.

De fleste vil nok hæfte sig ved det provokerende i udsagnet: Kvinderne, der bliver reduceret til et middel for selvforholdet. Det er rigtigt, at det er provokerende og desuden æstetisk, moralsk og eksistentielt problematisk, når man blot betænker, at det sagt i reservatet ikke er sagt for at være provokerende.

Udsagnets homoseksuelle strøm er vanskelig at overse: Kvinderne – eller i hvert fald de smukke – er smykker eller fjer, manden pynter sig med for at tiltrække sig andre mænds opmærksomhed.

Det er også påfaldende, at man midt i mændenes reservat finder en beskrivelse af sex, vi ellers forbinder med kvinden: Close your eyes and think of the recognition.

Det vigtigste korrektiv til den almindelige kønslige diskurs analysen kaster af sig, er imidlertid det banale, at selvom mænd vil have sex og kvinder vil snakke, så betyder det ikke, at sex for mænd er målet. Som alt mulig andet er også seksuallivet så gennemkapitaliseret, at mandens konkrete – og formoder jeg – endnu sanseligt vellystige deponering, i et tilbageblik skal begrundes og begrundes i kraft af et afkast.

Og så er vi end ikke begyndt på beskrivelsen af det selv, der med andre som argument, fører bevis for sig selv, overfor sig selv. Der er ikke noget at sige til, at der må tales så uendelig meget om identitet, og at talen forslår så uendelig lidt.