Skip navigation

Tag Archives: kritik

Kære anmeldere

Når I anmelder gode bøger, vil I så ikke nok være søde ikke at bruge vendinger som “en forfatter vi kan vente os meget af i fremtiden”, “en forfatter der med tiden kan få stor indflydelse”, “en forfatter det bliver spændende at følge”. Det er så smagløst. Så vækstfetichistisk.

Forøvrigt: Tiden skal nok selv fælde dom. Den bliver sikkert lige så uretfærdig som vores.

Den form for kritisk tænkning, jeg ville ønske, jeg kunne gøre mig vigtig af, er ret beset en svaghed. Der er tale om en særlig form for overfølsomhed overfor forklaringer, man har været eksponeret for mere end en gentagen gang:

“Finanskrisen skyldes grådighed”, “Konkurrence øger effektiviteten”, “Uddannelse er vejen frem”, “Den intellektuelle har et særligt ansvar for den kritiske tænkning”.