Skip navigation

Tag Archives: kampfly

Yrk! I dag er der deadline for de kampflysproducenter, der kunne tænke sig at være med i kampen om at levere nye kampfly til det danske luftvåben. Det drejer sig om indkøb til sindssygt mange penge. Glem alt om de penge staten manglede til at holde på DONG, og som R og S bare ikke kunne finde. Dem har de fundet nu, hvor vi skal købe kampfly. Og mange flere til.

Her kan du læse Lars Trier Mogensens beretning om, hvordan Danmark vil spendere mellem 60 og 90 milliarder kroner – mere end det beløb, som “… vil blive sparet som følge af reformerne af efterløn, dagpenge, kontanthjælp og SU’en. Tilsammen.”

Nu kunne man måske tro, at Trier Mogensen er lidt konspiratorisk, når han beskriver, hvordan udliciteringen er rent skuespil, fordi de nye kampfly reelt er en donation fra Danmark til USA som betaling for, at amerikanerne som bekendt løste en masse sikkerhedsproblemer i Irak og Afganistan. Men i dag skriver Politiken, at SAAB og den svenske regering har valgt at trække sig fra udbuddet, fordi man mener udbuddet er klappet af og reelt bare er et skuespil.

Især Det radikale Venstre har flyttet sig på det her område. Partiet, der historisk var stærkt skeptisk overfor brug af militærmagt, har i dag ikke længere forbehold for at veksle velfærdsbesparelser for massive investeringer i våbenindustrien.