Skip navigation

Ofte involverer mine dage en vandretur langs Københavns søer. Jeg er kommet til at holde af disse ture. Mest i kraft af menneskene man møder der. Det der er så tiltalende ved mennesker et sted som ved søerne er, at de ligner alle mulige andre mennesker. Der er ikke rigtig noget andet de har tilfælles. Måske kan man sige at de er storbymennesker. Men ellers er de vanskelige at kategorisere. Der er motionisterne. Både dem der svedene presser deres kroppe til det yderste og tjekker deres pulsur for hver 100 meter. Og så dem der er lidt langsommere, mere halsende. Måske på vej rundt om vandet efter påbud fra lægen. Det kan man ikke vide. Der er unge forelskede mennesker. Og knap så unge forelskede mennesker. Der er andre, der er gået ned til en bænk ved søerne for at gå fra hinanden. Der er mennesker – nok mest kvinder – på barsel, med barnevogne. Og der er børn. Dem er der en del af. Der er gamle mennesker, der sidder på bænkene og betragter søerne og menneskene, der går tur langs med dem. Dér kommer en mand i sort jakke med en taske i hånden. Han ligner et menneske, der trods travlhed har tilladt sig selv denne spadseretur som et lille åndehul. Han smiler selvbevidst, men også anstrengt. På to bænke har fem unge mænd sat sig med øl i plasticbægre. De er i festligt humør. De har det sjovere end den rødmosset mand lidt længere henne, der også er gået ned til søerne for at drikke øl.

Ved søerne er vi der alle sammen. Og måske har vi ikke andet tilfælles end det, at vi lever i en storby. Men det forekommer mig alligevel at vi alle er kommet ned til søerne for dér at gøre noget, vi på en meget konkret og gennemskuelig måde forbinder med det gode liv. Det forekomme mig, at der er noget genkendeligt i alle vores forskellige måder at være til på. Man kan se, hvad vi vil ved søerne. Forstå det. Vi kan have andre forestillinger om det gode liv, end de andre mennesker ved søerne har. Men vi kan ikke undgå at se de andres forestilling og se dem prøve at leve den forestilling ud. Ved søerne er det langt tydeligere end i bussen, i supermarkedet eller i trafikken, at det faktisk er forestillingen om det gode liv, der driver os rundt om søerne og gennem i livet. Den tydelighed forsoner. Jeg tror, det er derfor, jeg går hjem langs søerne i dag.

Svar på tiltale

Your email address will not be published. Required fields are marked *