Skip navigation

Kender du det, at man får sagt noget, der lige i det man siger det, lyder så slagkraftigt at man helt kommer til at glemme, om det man egentlig har fået sagt passer eller om det måske er ret forkert.

dr.dk kan man for tiden læse sitetes huspsykolog, Henrik Tingleff skrive “Der er kun én ting, der er værre end at have en psykologisk lidelse. Det er at være pårørende til én, der har det!”. Først kan man spørge sig, om det mon nu også er helt rigtigt?

Dernæst kan man undrer sig over en psykolog, der skriver sådan når en del mennesker med psykiske lidelser undlader at søge hjælp og fjerner sig fra deres nærmeste, fordi de er bekymret og har dårlig samvittighed over at ligge deres pårørende til last. Og der står DR’s huspsykolog så klar med bekræftelsen: “Det er rigtig nok: Jer der har det dårligt, er årsag til at jeres kæreste har det endnu værre end jer”.

Selvfølgelig: Hvis det var rigtigt, at det er værre at være vidne til et menneske, der lider af for eksempel angst og tvangstanker end at have angst og tvangstanker, så måtte hensynet til dem med psykiske lidelser vige for hensynet til sandheden. Men det er nok snarere som Asta Olivia Nordenhof med adresse til behandlere og behandlingssystem citerer en indlagt psykiatrisk medpatient for i digtsamlingen det nemme og det ensomme (og som her er citeret efter hukommelsen): “Det er altid deres egne problemer, de taler om”.

One Comment

  1. Kære Hans Ulrik Rosengaard,

    Tak for den tid du har taget dig til at beskæftige dig med mine brevkassesvar på Dr.dk/LevNu.
    Da du desværre ikke kontaktede mig, da du skrev dit indlæg, er jeg først nu godt tre måneder efter blevet opmærksom din kommentar.

    Det er en relevant og sprogligt interessant refleksion, du laver. Jeg må give dig ret så langt hen ad vejen, at det naturligvis er en sproglig stramning at sige, at “der kun er en ting der er værre end psykisk sygdom”. Din refleksion på dette punkt er taget ad notem, og du har så ganske ret – det kunne have været udtrykt klarere og mere korrekt.
    MEN
    Jeg undrer mig over din kritiske fortolkning af mine intentioner og budskaber i resten af svaret. Her sættes selvopfundne linier i citatform, og jeg gøres til talsmand for en uempatisk, uforstående og næsten bebrejdende stil overfor psykisk syge.
    Jeg tænker, at du med din meget grundige akademiske baggrund, må kunne læse svaret i sin helhed og kontekst – og således se den(indrømmet; noget forenklede og fejlagtige) indledende bemærkning om det hårde i at være pårørende som en del af en netop empatisk og imødekommende tilgang til den frustrerede pårørende, som skriver ind. Jeg tænker også, at man kunne have taget i betragtning, at hele svaret handler om at hjælpe den lidende.
    Det er naturlivis ikke lige så spændende, det udstiller naturligvis ikke “huspsykologen” som lige så kynisk og fejlagtigt, og det understreger naturligvis ikke din pointe så tydeligt, som de citater du bringer og/eller frit indsætter.
    Jeg tænker blot, at som gode akademikere, må vi huske ikke være selektive i vores data – uanset om de taler med eller mod vores hypotese.

    Mange gode hilsner

    Henrik Tingleff


Svar på tiltale

Your email address will not be published. Required fields are marked *