Skip navigation

En gymnasiereform skal vi snart have. Det er ikke så længe siden, vi sidst fik en, men den virkede ikke så godt. Faktisk gjorde den ondt værre. Den var ellers meget ambitiøs. Det justerede man så på, så man ikke skulle være så ambitiøs. Men det virkede stadig ikke. Så derfor gør det ikke så meget, at vi skynder os at lave en ny reform. Hvad der er værre er, at den nye reform heller ikke kommer til at virke. Og det er en langt sikrere forudsigelse end den, nogen økonom kan lave. Den nye reform vil vise sig at få socialslagside. Det gymnasie den skaber vil passe bedst til børn af de mennesker, der har lavet reformen og vedtaget den. Sådan kommer det til at gå. Når den nye reform kommer er det heller ikke sikkert, der længere er noget rejsehold af eksperter og mønsterbrydere, sådan som uddannelsesministeren foreslog tidligere på ugen. Til gengæld er der måske mentorer til den tid. Det kan jo være rejseholdet foreslår det.

Svar på tiltale

Your email address will not be published. Required fields are marked *