Skip navigation

Category Archives: Privacy

Interessen for privacy er drevet af  bekymring. Det er de bekymrede, der interesserer sig for tabet af privacy.

Os der er bekymrede over tabet af privacy tilhører en klasse, der har haft glæde af den måde, opmærksomhed hidtil blev distribueret på. Vi kunne få opmærksomheden, hvis vi ville have den. Og ellers slap vi for den.

Nu får vi den ikke længere. Men det skal ikke gå ud over privacy, som vi hidtil kun har tænkt som en form for ret. Men privacy er ligeså meget en norm. En norm om ikke at udstille sig selv. En norm der har tjent dem, der ville leve i fred.

Vi har ikke tænkt privacy rigtigt: Det har været umuligt for os at anerkende, hvor total lysten til eksponering er.

Privacy er, når man vrister sig fri af sit netværk. Indtil man trækkes tilbage. Eller falder helt ud.

Den horisont vi har, er altid bestemt af den situation, vi står i. Og vi er altid placeret i en situation. Da horisonten er det, der skal give  os propotionalitet, har vi brug for en situation, der ikke fylder mere, end at horisonten kan få lov til at give os proportioner. Det er den situation vi kalder privacy.

Hertuginden af Cambridges bryster vs. profeten Muhammed

 

Midt i de svært forståelige reaktioner på en film der hævdes at beskrive profeten Muhammed, spinder vestlige medier guld på en blufærdighedskrænkelse af hertuginden af Cambridge. Enhver burde have ret til at blive sin selvbeskrivelses suveræn, men privilegiet tilfalder ingen. Dog synes det, vi deler længslen. Hvad vi ikke har, er fælles erfaringer af, hvordan den kan forfølges.

Af den længsel efter anerkendelse jeg i periferien ønsker mig af centrum, bliver der, de gange jeg selv gør ophold dér, kun et nik ud mod almenheden tilbage.

Forfængeligheden synes ikke at stå til at rede fra sin egen succes. Tidens karakterdyder opsummeres i de portrætter medierne tegner af samfundets helte: Det at være forfængelig i dag, synes at svare til at gøre sig som blufærdighedskrænker. Kejserens nye klæder er tidens mode.

Vi, der ikke fik chancen for at klæde os af andre steder end under dynen, ryster indigneret på hovedet. Eller forfængeligt måske? For hver én der fristet af forfængelighed udleverer sig selv, lader ti sig holde tilbage. Men af samme grund. For så vidt er privatheden ikke i fare. Men offentligheden er omvendt ikke bedre stillet end den altid har været.