Skip navigation

Category Archives: Udenfor kategori

Vi har brug for at de andre har værdierne.

Det er udtryk for blødhedskultur, når man ikke længere må kalde andre menneskers skrift eller tale for hadefulde.

Man kan kende en svag analyse på, hvor let det er at bruge dens sprog til at sige det modsatte.

Der er ingen vej ud af spillet. Ærlighed er også et gamble.

Det betyder ikke, ærlighed ikke gør en forskel. Ethvert gamble er en forskel.

Også charme kan være ansvarspådragende.

Vi rejser i rummet for at komme frem til stederne.

Jeg ved ikke hvornår jeg imiterer dig, eller hvornår jeg imiterer dine imitationer af mig.

Og når jeg tænker du nok forstår ved jeg ikke om det er dig, mig eller os du forstår.

Men jeg ved du ville sige at det kan komme ud på et.

Hvad er det modsatte af tænkning? Er det følelse, handlen, tale, tankeløshed, ufornuft, frihed, lyst? Eller ferie måske? Hvorfor ordner verden sig ikke i binære oppositioner. Hvorfor ordner den sig slet ikke?

Til morgen så jeg en mørkhåret hare ved Svaneke Mølle! Jeg tænker, det nok var vårharen, der var blevet stor, og som skulle holde fest og fejre, den var blevet en sommerhare.

I det der holder mig søvnløs om natten, klinger der som regel noget foreløbigt med. Noget er blevet slået an, som ikke har fundet sit leje eller sin rytme endnu. Måske skal det anslået blot fortone sig, men det er når mine tanker beskæftiger sig med det som foreløbigt, som forberedelse til et videre forløb, at det holder mig vågen.

På den måde minder min søvnløsheds tanker om de sæbeoperaer, der slutter hvert afsnit med at antyde mulige fortsættelser i næste uge. Dem med en voice-over, der udkaster hypotetiske spørgsmål. I øvrigt et træk ved føljetonerne, som dem der karikerer dem, sjældent går glip af en chance for at more sig over.

Jeg kunne ønske mig en hvileløs nat, nogen der kom forbi og karikererede min søvnløsheds tanker.

Uddannelsesministeren vil ifølge Politiken nedsætte et rejsehold, der skal hjælpe ministeren med at få ideer til, hvordan man kan bryde med den social arv indenfor uddannelsessystemet. Holdet, der også bliver omtalt som mønsterbryderkorpset, skal bestå af mønsterbrydere og eksperter. Det er nok så vi får både teoretisk og praktisk indsigt med i korpset.

Det er altsammen meget fint. Men hvor ville jeg dog gerne en dag prøve at være en del af et rejsehold. Det lyder som et godt arbejde. Sådan at køre rundt i landet og møde en masse mennesker, der gerne vil gøre et godt indtryk, og som synes ens besøg er vigtigt. Og når man præsenterer sig, kan man sige – “Ja, vi er så rejseholdet” og så kan man pege på en af de andre fra holdet og sige et efternavn. La Cour for eksempel. Ja, hvis det er en af eksperterne altså, for det vil jo ikke virke seriøst, hvis det er en af mønsterbryderne, der hedder sådan. Dem vil man nok mere være på fornavn med.

Når man så er færdig med at rejse, siger man sin uforgribelige mening og så får ministeren måske en idé. Det ville være et OK arbejde, tror jeg.

Det er lang tid.

Det er overraskende let at styre sine handlinger så længe man ikke tænker over dem, men omvendt vanskeligt er det at styre sine tanker når man ikke handler på dem.

Den depressive kan under tiden finde ro midt i en tilstand af permanent uro.

Eller sådan kan han ønske sig at bære den.

Det var så let at springe ud i det tidlige forår. Nu står vi tunge af blomst og regn. Vi har bare at bære det sommeren igennem.Tung af blomst og regn

“Ja, jeg tror på korsets gåde”, skrev Grundtvig. Og bare for at ingen skal være i tvivl om, hvad han mener med korsets gåde, er der et kors her:

Et kors, en gåde.

Et kors, en gåde. Klart nok.

 

Der skal stå blomster på bordet.

De har ikke noget mod kunstigt lys. Det gør dem ikke noget. Min amerikanske værtinde beklager dem. Men inde i kirken har de sat kunstigt lys på alteret. Det synes de ikke er noget problem. Det er lettere på den måde.

De kan ikke se, hvad skal de med et orgel i kirken. De har hængt højtalere op istedet. Lyden er meget bedre på den måde, og de kan skrue op og ned. Det er lettere sådan.

De bekender deres synder. Det gør de. Det er ritualiseret. Det er lettere på den måde. Først siger de hvor længe det er siden de sidst har bekendt deres synder. Det er uklart om det er den første synd. Men så er man i gang. Det er lettere på den måde.

Landskabet kan være så skønt, at man ikke ved, hvad man skal stille op med det. Så tager man et foto. I renæssancen bestilte de et maleri. De fjerneste bjerge blev blå, de smukkeste mennesker rødhårede.Uvejr

De har hugget sten ud af stenen, figurerne ud af sten og stillet dem ud i haverne. Der står de og ældes. I sol og regn ældes de. Men udelukkende udefra og ind. Aldrig indefra og ud.

De har hugget stenen ud af stenen, figurerne ud af stenen og stillet dem ud i haverne.

 

Vi forklæder tvang som kultur og kalder det frihed.

Det er helt som man forestiller sig det skal være, når der er sol over København midt i april. Byen er fuld af folk, der godt kan lide hinanden. Soldaterne fra Livgarden marcherede forbi os på Gammel Mønt og i Kongens Have er en fyr helt gal med at fotografere sin kæreste. Hun bliver til hans irritation ved med at afbryde seancerne fordi hun lige vil se, hvordan resultatet bliver. “De er helt oppe at køre”, siger drengen ved min side. Han er fem og har før haft held med at bruge den vending. Så han forsøger med den igen. Man kan høre hvor prøvende han konstaterer det, og hvor spændt han er på min reaktion. Jeg ville ønske mit eget sprog havde lige så let ved at stå ved sin anmodende karakter som hans. Med årene har jeg ved hjælp af anerkendende miner tillagt mig en højrøvet autoritet, så anerkendelsen nu er noget andre, og især drengen ved min side, fuldt berettiget gør fordring på: “Ja, de er godt oppe at køre”, svarer jeg. Drengen har lige smagt sin første milkshake. Med jordbær. Det er lidt svært med milkshake gennem sugerør for man skal suge rigtig meget. Altså rigtig meget. Den følelse af træthed i kinderne som følger, husker jeg nu. Vi har indtaget en bænk midt i havens solspektakel. De to elskende begynder at skændes lidt, men det varer ikke længe, så dirigerer han hende rundt foran linsen igen. Hun er helt ublu med at stille sig an. Som om det er meget vigtigt. Eller som en måde hun kan vise ham, at hans blik er det eneste, der betyder noget for hende. Nu bifalder han hendes indsats. Det skulle han ikke have gjort. Hun er irriteret igen. Alt hvad de siger til hinanden er meget meget vigtigt forstår man. Drengen ved siden af mig tager en knitrende pose frem og studerer den indgående. Det er en af heltene fra Hero Factory. Den der hedder Evo. “Den kan skyde”, konstaterer han tilfreds. Det er vist en grøn laser den har. “Altså, i virkeligheden findes der jo ikke soldater mere”, siger drengen. Han vil gerne vise mig, at han kan forholde sig nøgternt til sin egen begejstring. Hvem har dog lært ham, man skal gøre det, tænker jeg, men bliver forstyrret af de to elskende, der nu soner deres vrede med et kys, man kan fornemme der snart igen vil vokse noget mere temperamentsfuldt ud af. Det er meget aprilsk midt i solen over København.

At opnå uskyld.

Selvom vi aldrig var uskyldige, har vi let ved at længes efter dengang, vi var det.

tornado_2007

Her er en tornado. Det kan man så lige tænke over.

 

Som barn var jeg bange for cirkus. De der groteske mennesker, der var dér. De var så ekstreme. Det kunne ikke være meningen. Mange siger, de alene er bange for klovnene.  Men jeg ved ikke, om jeg tror det er klovnene alene, der er så frygtelige. Jeg tænker det er sammensatheden, der er skræmmende. Artisterne der kan det mest utroligt fantastiske. De har øvet sig længe og bemestre nu virkelig det, de har øvet og trænet sig i. De kan noget andet med Trapez end bare stave til det, hvad der ellers i sig selv giver et meget fint ord. De viser os, hvor langt man kan nå med udholdenhed, viljestyrke og stræbsomhed.

Men så kommer klovnene. Og de kan ikke finde ud af noget. Det kan man se langt væk. Det går galt det der. Men deres ihærdighed. Deres “skulle-jeg-ikke-lige”.

klovn og skønhed

Man kan så begynde livet med at identificere sig med artisten. Drømme om at blive stærk mand, cirkusprinsesse, tryllekunstner, domptør eller sabelsluger. Når man så bliver ældre begynder man at tænke, man nok snarere er klovnen.

Men håbet er naturligvis en dag at kunne kigge tilbage på det hele og tænke “Sikke et cirkus!”