Skip navigation

Vi har brug for at de andre har værdierne.

Det er udtryk for blødhedskultur, når man ikke længere må kalde andre menneskers skrift eller tale for hadefulde.

Man kan kende en svag analyse på, hvor let det er at bruge dens sprog til at sige det modsatte.

Der er ingen vej ud af spillet. Ærlighed er også et gamble.

Det betyder ikke, ærlighed ikke gør en forskel. Ethvert gamble er en forskel.

Det vi helst vil have til at give sig, vil vi samtidig helst have giver sig selv.

Også charme kan være ansvarspådragende.

Vi rejser i rummet for at komme frem til stederne.

“Hvordan går det?”, spørger en kvinde den mand, hun er i selskab med.

“Af helvede til”

“Gør det?”, svarer damen, så man kan høre hun er overrasket over den klare udmelding.

“Ja, det gør det”.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan straks lide den mand. Det skal der tænkes over.

 

Jeg ved ikke hvornår jeg imiterer dig, eller hvornår jeg imiterer dine imitationer af mig.

Og når jeg tænker du nok forstår ved jeg ikke om det er dig, mig eller os du forstår.

Men jeg ved du ville sige at det kan komme ud på et.

Tiden heler alle sår. Men den tager sig det dyrt betalt.

Ofte involverer mine dage en vandretur langs Københavns søer. Jeg er kommet til at holde af disse ture. Mest i kraft af menneskene man møder der. Det der er så tiltalende ved mennesker et sted som ved søerne er, at de ligner alle mulige andre mennesker. Der er ikke rigtig noget andet de har tilfælles. Måske kan man sige at de er storbymennesker. Men ellers er de vanskelige at kategorisere. Der er motionisterne. Både dem der svedene presser deres kroppe til det yderste og tjekker deres pulsur for hver 100 meter. Og så dem der er lidt langsommere, mere halsende. Måske på vej rundt om vandet efter påbud fra lægen. Det kan man ikke vide. Der er unge forelskede mennesker. Og knap så unge forelskede mennesker. Der er andre, der er gået ned til en bænk ved søerne for at gå fra hinanden. Der er mennesker – nok mest kvinder – på barsel, med barnevogne. Og der er børn. Dem er der en del af. Der er gamle mennesker, der sidder på bænkene og betragter søerne og menneskene, der går tur langs med dem. Dér kommer en mand i sort jakke med en taske i hånden. Han ligner et menneske, der trods travlhed har tilladt sig selv denne spadseretur som et lille åndehul. Han smiler selvbevidst, men også anstrengt. På to bænke har fem unge mænd sat sig med øl i plasticbægre. De er i festligt humør. De har det sjovere end den rødmosset mand lidt længere henne, der også er gået ned til søerne for at drikke øl.

Ved søerne er vi der alle sammen. Og måske har vi ikke andet tilfælles end det, at vi lever i en storby. Men det forekommer mig alligevel at vi alle er kommet ned til søerne for dér at gøre noget, vi på en meget konkret og gennemskuelig måde forbinder med det gode liv. Det forekomme mig, at der er noget genkendeligt i alle vores forskellige måder at være til på. Man kan se, hvad vi vil ved søerne. Forstå det. Vi kan have andre forestillinger om det gode liv, end de andre mennesker ved søerne har. Men vi kan ikke undgå at se de andres forestilling og se dem prøve at leve den forestilling ud. Ved søerne er det langt tydeligere end i bussen, i supermarkedet eller i trafikken, at det faktisk er forestillingen om det gode liv, der driver os rundt om søerne og gennem i livet. Den tydelighed forsoner. Jeg tror, det er derfor, jeg går hjem langs søerne i dag.

Hvorfor optræder spøgelser altid i grønt lys, når de får chancen for at komme i fjernsynet?

spøgelse klar til optagelse

Spøgelser ses sjældent på den røde løber. De sværger alle til grønt, når de optræder i medierne. Det er vi mange, der kunne lære noget af.

Forskningschef i Kraka Kristian Thor Jakobsen er blevet interviewet af dr.nyheder om ulighed og fattigdom. I interviewet står der bl.a.:
Kristian Thor Jakobsen mener dog ikke, at en stigende ulighed siger noget om, hvorvidt de svageste har fået det værre.

– Det er ikke noget med, at bare fordi familien Kirk i Lego har fået flere penge, så er der nogle i Holstebro, som går sultne i seng. Det er et relativt begreb, forklarer han.

Abstraktion er let. Det betyder at se bort fra noget. Det gør jeg hele tiden. Anderledes svært er det at have sans for proportioner. Det er en skam for det er den, der afgør, om det er det rigtige eller det forkerte, man ser bort fra, når man abstraherer.

“Yes, Piglet?”

“Nothing,” said Piglet, taking Pooh’s hand. “I just wanted to be sure of you.”

“… besindelse defineres som de frem og tilbage bevægelser mellem ideal og realitet, fornuften kaster sig ud i med baggrund i desillusioneringen og sorgen over, at det virkelig ikke forholder sig sådan, som fornuften gerne ville.”

– Hans Jørgen Thomsen

Spotify har fundet ud af, hvilken musik folk holder for sig selv, at de holder af. Det skriver DR om. Nummer to på listen over sange, som folk elsker, men tilsyneladende skammer sig over at lytte til, er Wham! med “Wake me up before you go go”.

Men nu vil vi ikke skamme os mere, så her kan vi i smug mødes og se George Michael i bitte bitte små shorts og med sådan nogle smarte gule fingervanter på. Selvkritik sladrer ikke. Alt i 1980 stil så det forslår. Og wake me så up before you go go:

Hvad er det modsatte af tænkning? Er det følelse, handlen, tale, tankeløshed, ufornuft, frihed, lyst? Eller ferie måske? Hvorfor ordner verden sig ikke i binære oppositioner. Hvorfor ordner den sig slet ikke?

Til morgen så jeg en mørkhåret hare ved Svaneke Mølle! Jeg tænker, det nok var vårharen, der var blevet stor, og som skulle holde fest og fejre, den var blevet en sommerhare.

I det der holder mig søvnløs om natten, klinger der som regel noget foreløbigt med. Noget er blevet slået an, som ikke har fundet sit leje eller sin rytme endnu. Måske skal det anslået blot fortone sig, men det er når mine tanker beskæftiger sig med det som foreløbigt, som forberedelse til et videre forløb, at det holder mig vågen.

På den måde minder min søvnløsheds tanker om de sæbeoperaer, der slutter hvert afsnit med at antyde mulige fortsættelser i næste uge. Dem med en voice-over, der udkaster hypotetiske spørgsmål. I øvrigt et træk ved føljetonerne, som dem der karikerer dem, sjældent går glip af en chance for at more sig over.

Jeg kunne ønske mig en hvileløs nat, nogen der kom forbi og karikererede min søvnløsheds tanker.

Livsstilssygdomme kender vi som betegnelse for sygdomme, der er resultat af vores livsstil. Det kan være sukkersyge pga. kost, rygerlunger hos rygeren eller knæskader hos håndboldspilleren.

Men en låner på Svaneke Bibliotek har fået mig til at tænke, at livsstilsygdomme måske bør suppleres af betegnelsen livsstildiagnose som betegnelse for diagnoser, der medfører eller måske ligefrem muliggør visse livsstilsformer. Jeg har brugt biblioteket i Svaneke flittigt de seneste par uger, og har ved flere lejligheder vekslet høflige smil med en nydelige kvinde, der bruger bibliotekets computer et par timer dagligt, ofte fordelt over flere besøg. Normalt er hun på Facebook, men en enkelt gang vi var alene på biblioteket, tillod hun sig også at lytte til ældre rockmusik på youtube.

Jeg blev derfor temmelig overrasket, da kvinden så forleden henvendte sig til mig, fordi hun følte sig generet af en anden kvindelig låner, der brugte biblioteket til at Skype, og som naturligt nok i den forbindelse talte ind i en mikrofon.

”Der er vist aldrig nogen, der har haft hende med på bibliotek, da hun var barn”, sagde kvinden, højt nok til, at hun kunne være sikker på, at den skypende låner også måtte kunne høre det.

Jeg svarede kvinden, at det sikkert ikke varede så længe og tilføjede, at hun jo også selv fra tid til anden afspillede lydfiler fra bibliotekets computere, så bibliotekets øvrige gæster kunne høre det.

”Jeg har ADHD”, svarede hun fornærmet. ”Jeg kan ikke koncentrere mig”.

Jeg ville ønske, jeg havde svaret noget begavet, men jeg tror bare, jeg så forbløffet ud. Jeg ved om kvinden, at hun er et sted mellem 45 og 60 år, at hun er på Facebook et par gange om dagen og lytter til ældre rockmusik. Og så fortalte hun, hun havde diagnosen ADHD.

Siden er jeg kommet til at tænke på, at der er visse diagnoser, der gør én i stand til at realisere en livsstil, der ellers ikke er nogen, der ville tilgive én. Denne brug af medicinske diagnoser er ikke så meget en forklaring på symptomer, man har, som den er carte blanche til at tillægge sig en adfærd, man ikke på andre måder ville blive tilgivet.

Den kvindelige låner der havde diagnosen ADHD og som var hurtig og havde let ved at tale om sin diagnose, brugte diagnosen til at fralægge sig ansvaret for sit hykleri.

De diagnoser – jeg taler ikke om sygdommene, der kan være nok så reelle – der egner sig særlig godt til at tillægge sig en usædvanlig livsstil, som omgivelserne er nød til at tage hensyn til, kan man tænke på som livsstildiagnoser.

Læser man som jeg Ronja Røverdatter for en femårig rejsekammerat, kan man ved ansprisningerne af de mange dyder den sortøjede Ronja besidder godt komme til at spørge sig, hvilken slags superkraft man gerne selv ville besidde. Jeg synes spørgsmålet var svært, så jeg stillede det til min rejsekammerat.

“Vil du helst være stærk, intelligent, modig eller smuk?”, spurgte jeg. Min rejsekammerat tænkte sig om et øjeblik. Så lyste hans ansigt op i et afklaret smil.

“Jeg vil helst have fire arme”, svarede han.

Yrk! I dag er der deadline for de kampflysproducenter, der kunne tænke sig at være med i kampen om at levere nye kampfly til det danske luftvåben. Det drejer sig om indkøb til sindssygt mange penge. Glem alt om de penge staten manglede til at holde på DONG, og som R og S bare ikke kunne finde. Dem har de fundet nu, hvor vi skal købe kampfly. Og mange flere til.

Her kan du læse Lars Trier Mogensens beretning om, hvordan Danmark vil spendere mellem 60 og 90 milliarder kroner – mere end det beløb, som “… vil blive sparet som følge af reformerne af efterløn, dagpenge, kontanthjælp og SU’en. Tilsammen.”

Nu kunne man måske tro, at Trier Mogensen er lidt konspiratorisk, når han beskriver, hvordan udliciteringen er rent skuespil, fordi de nye kampfly reelt er en donation fra Danmark til USA som betaling for, at amerikanerne som bekendt løste en masse sikkerhedsproblemer i Irak og Afganistan. Men i dag skriver Politiken, at SAAB og den svenske regering har valgt at trække sig fra udbuddet, fordi man mener udbuddet er klappet af og reelt bare er et skuespil.

Især Det radikale Venstre har flyttet sig på det her område. Partiet, der historisk var stærkt skeptisk overfor brug af militærmagt, har i dag ikke længere forbehold for at veksle velfærdsbesparelser for massive investeringer i våbenindustrien.

Kender du det, at man får sagt noget, der lige i det man siger det, lyder så slagkraftigt at man helt kommer til at glemme, om det man egentlig har fået sagt passer eller om det måske er ret forkert.

dr.dk kan man for tiden læse sitetes huspsykolog, Henrik Tingleff skrive “Der er kun én ting, der er værre end at have en psykologisk lidelse. Det er at være pårørende til én, der har det!”. Først kan man spørge sig, om det mon nu også er helt rigtigt?

Dernæst kan man undrer sig over en psykolog, der skriver sådan når en del mennesker med psykiske lidelser undlader at søge hjælp og fjerner sig fra deres nærmeste, fordi de er bekymret og har dårlig samvittighed over at ligge deres pårørende til last. Og der står DR’s huspsykolog så klar med bekræftelsen: “Det er rigtig nok: Jer der har det dårligt, er årsag til at jeres kæreste har det endnu værre end jer”.

Selvfølgelig: Hvis det var rigtigt, at det er værre at være vidne til et menneske, der lider af for eksempel angst og tvangstanker end at have angst og tvangstanker, så måtte hensynet til dem med psykiske lidelser vige for hensynet til sandheden. Men det er nok snarere som Asta Olivia Nordenhof med adresse til behandlere og behandlingssystem citerer en indlagt psykiatrisk medpatient for i digtsamlingen det nemme og det ensomme (og som her er citeret efter hukommelsen): “Det er altid deres egne problemer, de taler om”.

Kost, vand, bøger, smil, nysgerrighed og godt med kreativt output er noget for den livsstil, man tiltaler danske familier med, og som man kan spørge sig selv, om danske familier føler sig tiltalt af. Sådan ser forsiden ud på en folder, man finder på danske folkebiblioteker denne sommer. Nej. Siger Selvkritik. Til livsstil. Og familier der har den. Så hellere gå op i sømmene. Det er trods alt dem, der får det hele til at hænge sammen.

Sådan ser en folder man kan finde på danske folkebiblioteker ud. Den giver gode råd til bøger man kan læse, når man er en rigtig familie. I folderen anbefales både bøger om indretning, børneopdragelse og mindfulness

Sådan ser en folder man kan finde på danske folkebiblioteker ud. Den giver gode råd til bøger man kan læse, når man er en rigtig familie. I folderen anbefales både bøger om indretning, børneopdragelse og mindfulness. Der er også madopskrifter under titlen “Sundt og lækkert”

 

En gymnasiereform skal vi snart have. Det er ikke så længe siden, vi sidst fik en, men den virkede ikke så godt. Faktisk gjorde den ondt værre. Den var ellers meget ambitiøs. Det justerede man så på, så man ikke skulle være så ambitiøs. Men det virkede stadig ikke. Så derfor gør det ikke så meget, at vi skynder os at lave en ny reform. Hvad der er værre er, at den nye reform heller ikke kommer til at virke. Og det er en langt sikrere forudsigelse end den, nogen økonom kan lave. Den nye reform vil vise sig at få socialslagside. Det gymnasie den skaber vil passe bedst til børn af de mennesker, der har lavet reformen og vedtaget den. Sådan kommer det til at gå. Når den nye reform kommer er det heller ikke sikkert, der længere er noget rejsehold af eksperter og mønsterbrydere, sådan som uddannelsesministeren foreslog tidligere på ugen. Til gengæld er der måske mentorer til den tid. Det kan jo være rejseholdet foreslår det.